Fodbold

ØBI-fodboldhold er frataget 10 point

Ø. BRØNDERSLEV: Ø.Brønderslev Idrætsforenings serie 3 fodboldhold er frataget 10 point for at benytte en ulovlig spiller. - Efter den protest som Brønderslev Idrætsforening indgav efter deres nederlag til ØBI, er der nu kommet en afgørelse, fortæller træner Jørgen Larsen. Protesten som gik på at ØBI havde brugt Claus Graven som målmand samtidig med at han spillede i Hallund. - Der var sket en smutter i vores system, som gjorde, at vi ikke havde fået spillertilladelsen på ClausGraven, men der var givet mundtlig tilsagn herom, men spiller-tilladelsen kom for sent og det er der ikke noget at gøre ved på nuværende tidspunkt. - Vi må lære af dette og se fremad, siger Jørgen Larsen. Der er ingen tvivl om at vi har holdet til at være med i denne række og det er synd for spillerne at de skulle fratages 10 point, men vi er sikre på at de tager det med oprejst pande og knokler for at komme opad i tabellen igen.