Udland

OECD løfter pegefingeren før G20-møde

Paris: De største økonomier samlet i G20 er nødt til at enes om tillidsskabende initiativer for forhindre, at den økonomiske krise forværres. Sådan lød det i en opfordring mandag fra de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, forud for G20-landenes topmøde senere i denne uge. Det er navnlig en advarsel til europæerne. Det er startet godt nok med den gælds- og bankplan, som euro-landene besluttede på deres topmøde i sidste uge. Men den skal iværksættes "øjeblikkeligt og kraftfuldt", hvis det skal virke, sagde OECD's generalsekretær, Angel Gurria. OECD sænkede sin prognose for væksten i USA i år til 1,7 procent fra den tidligere beregning på 2,6 procent. Næste år bliver væksten på 1,8 procent mod tidligere 3,1 procent. For de 17 lande i euro-zonen vil der være en vækst på 1,6 procent i år mod tidligere beregnet 2,0 procent. Næste år bliver ikke nogen opmuntring. OECD siger 0,3 procents vækst, hvor den tidligere spådom lød på 2,0 procent. /ritzau/AFP