Ødelæggelse

"Ødelæggelsen 1-11"

bogens forside

bogens forside

"Ødelæggelsen 1-11" er en lille udgivelse i Ildfiskens ny udgivelsesrække: Lædersvinets kulturbibliotek. Det er et lille skrift, men ordenen sidder løst og falder i et rasende tempo af reformuleringer. Det er sovset godt og grundigt til i ironi, men hvad er ikke det, og jeget formuleres og formulerer sig nærmest i en fri bevidsthedsstrøm. Det meste får et rap over nallerne - også jeget selv, der sluttelig mister sin krop - alt atomiseres. Alt, vel at mærke uden jeget, der står stærkt rablende lige til det sidste. Hvad skal man mene om det? Det er vel tidstypisk i det omfang, at det forsøger at sprænge normerne, men ud over dét byder det lille skrift ikke på så meget. Christian Stokbro Karlsen kultur@nordjyske.dk Majse Aymo-Boot: "Ødelæggelsen 1-11" 28 sider, 100 kr., Ildfisken