Danmark

Ødelægger skærmen din søvn? Dagslys kan være løsningen

Store mængder dagslys lader til at modvirke de søvnforstyrrelser, en tablet forårsager, når man bruger den inden sengetid, viser ny undersøgelse

Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

DANMARK:Hvis man bruger en tablet eller en computer et par timer op til, at man skal sove, kan det forstyrre døgnrytmen og forringe søvnen. Det har tidligere forskning vist.

Nu viser en ny undersøgelse, at personer, der benytter sig af en tablet i to timer om aftenen, ikke sover dårligere, hvis de sørger for at få 6,5 timers kraftigt dagslys om dagen. Det skriver Videnskab.dk

Studiet peger på, at kraftigt lys om dagen kan modvirke den forstyrrelse af døgnrytmen og vores søvn, som elektroniske apparater, som en tablet eller computer, har vist sig at have, konkluderer forskerne.

- Det blå-hvide lys, som en tablet udsender, kan narre vores hjerne til at tro, at det er dag, og derfor udskiller den mindre søvnhormon, men hvis man får nok dagslys om dagen, lader det til, at effekten forsvinder, siger Frida Rångtell, ph.d.-studerende ved Uppsala Universitet. Hun er førsteforfatter til den nye forskningsartikel, der lige er blevet udgivet i tidsskriftet Sleep Medicine.

Morgenlys mindsker angst

Dagslys bekæmper effekter fra skærmlys

I undersøgelsen blev 14 mænd og kvinder udsat for kraftig dagslys fra klokken 8 til klokken 14.30. Derefter blev deltagerne delt op i to lige store hold:

1. Det ene hold skulle læse i en fysisk bog fra klokken 21 til klokken 23.

2. Det andet hold skulle læse samme bog og i samme tidsrum, men bare på en tablet.

Holdene fik besked på at lægge sig til at sove fra klokken 23.15 og blev vækket klokken7.15.

Tre døgn uden søvn fjerner depression

En uge senere blev eksperimentet gentaget, hvor de to hold blev byttet om, så det hold, der havde læst en fysisk bog, skulle læse i samme bog bare på tabletten.

Forskerne målte deltagernes melatonin-niveauer, mens de læste. Og under søvnen målte de deltagernes hjernebølger, for at vurdere kvaliteten af søvnen.

Resultatet viste, at:

• Deltagernes melatonin-niveauer var uændret, uanset om de havde læst i en fysisk bog eller på en tablet.

• Deltagerne havde samme kvalitative søvn, uanset om de havde læst i en fysisk bog eller på en tablet.

Mængden og intensiteten af lys, man får om dagen, må altså have noget at sige i forhold til, hvor immun man er overfor blå-hvide lys om aftenen, inden man skal sove, konkluderer forskerne.

Du kan læse flere perspektiver på opdagelsen i resten af artiklen hos Videnskab.dk:

Læs flere spændende historier hos Videnskab.dk:

Træning, der fjerner fedtet

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.