Sverige

øen Hven

Øen Hven midt i Øresund har været beboet i tusinde af år. I 1576 blev Hven foræret til videnskabsmanden Tycho Brahe, der havde sit virke på øen frem til 1597. Her opførte han det underjordiske observatorium Stjerneborg og slottet Uranienborg. Sidstnævnte var mødested for videnskabsmænd og kongelige i over 20 år. Efter freden i København overgik Hven i 1658 til Sverige i lighed med resten af Skåne. I slutningen af 1800-tallet blomstrede landbruget på øen, og en relativ primitiv teglproduktion udviklede sig til en stor industri. I dag er turismen øens vigtigste indtægtskilde. Hvert år får de omkring 370 fastboende selskab af titusindvis af besøgende. I mange år har den været Skånes førende turistmål. Hven har et areal på 750 ha. Længden er 4,5 kilometer, og bredden 2,4 kilometer. Det giver en omkreds på 11,7 kilometer. Højeste punkt på øen er 45 meter. Turistinformation = www.visithven.dk.