Øget frihed - øget ansvar

Afbureaukratisering og regelforenkling fylder meget i den politiske debat i øjeblikket og ikke uden grund.

Socialforhold 1. april 2008 23:05

Overdreven central detailregulering kan på sigt blive en trussel mod det kommunale selvstyre ¿ for hvis der intet er at styre, giver det reelt ingen mening at opretholde det kommunale demokrati. Samtidig betyder overdreven detailregulering, at offentligt ansatte spilder unødvendigt meget tid på administration. Senest har socialrådgiverne i en undersøgelse af en række af deres medlemmers arbejde vist, at der bruges rigtigt meget tid på papirarbejde, administration og kontrol og for lidt tid på samtaler med de mennesker, som de skal hjælpe. Vi hører også kommunalpolitikerne sige, at de centralt fastsatte regler begrænser dem i at udføre deres arbejde. Der er mange gode grunde til, at der findes regler. Vi har blandt andet på børneområdet indført en række procedurer for, hvordan vi sikrer, at dårlig eller overfladisk sagsbehandling ikke betyder at vi overser børn, som måske bliver misbrugt eller bliver udsat for voldelige overgreb. Det havde man ikke i Tønder, og de regler vi har i dag kunne måske have ændret på det lange og ulykkelige forløb dengang. Men jeg vil meget gerne være med til at regelforenkle, og jeg vil slet ikke afvise, at der i dag findes regler, som reelt er overflødige og fungerer som tidsrøvere og motivationsdræbere. Derfor har vi i regeringen lavet en afbalanceret plan for afbureaukratisering og moderniseringen af det kommunale selvstyre. Processen er i gang og vi holder i disse dage en række konferencer, hvis mål det er at sætte afbureaukratisering på den kommunale dagsorden. I en regelforenkling skal vi nemlig øge kommunernes handlefrihed uden det går ud over borgernes (Tønderbørnenes) retssikkerhed. Derfor er vores plan bygget op om at styrke kommunalbestyrelsernes ansvar samtidig med at vi styrker deres handlefrihed. Regelforenkling og afbureaukratisering kan ikke stå alene ¿ vi skal være sikre på, at vi har noget andet at sætte i stedet, hvis vi fjerner de centrale regler, der i dag i vidt omfang er garant for borgernes retssikkerhed. For det er værd at huske på, at en stor andel af den regulering, dokumentation og kontrol, der i dag bruges ressourcer på, udspringer af, at kommunalbestyrelsen ikke opstiller tilstrækkeligt klare mål for den kommunale service. En ansvarlig og afbalanceret løsning kræver en langsigtet indsats i tre tempi: For det første skal vi gøre ansvarsfordelingen mellem rådhusene og Christiansborg fuldstændigt klar. Og vi skal sikre, at alle parter lever op til deres ansvar. Arbejdsdelingen er sådan, at vi på Christiansborg udstikker de overordnede rammer for den offentlige service. Inden for disse rammer skal kommunalbestyrelserne fastlægge et klart og forståeligt serviceniveau, som balancerer økonomisk. Men det sker ikke altid i dag, og det er en stor del af forklaringen på, at der er kommet flere centrale regler til. Et eksempel på det kunne være, at kommunerne gerne ville af med nogle af statens regler for, hvordan de skal hjælpe udsatte børn. Forud for en sanering af reglerne må kommunerne med lokale mål og klart defineret serviceniveau sikre, at de har styr på, hvordan de vil sikre den rigtige og effektive hjælp til børnene. Lever kommunalbestyrelserne op til det ansvar kan staten nøjes med at styre overordnet med en ramme. For det andet skal båndet mellem borgerne og kommunalpolitikerne styrkes. Kommunalpolitikerne skal gå i dialog med borgerne om deres beslutninger om serviceniveau og politiske mål. Og beslutningerne skal være klare, gennemskuelige og konkrete, så borgerne ved, hvad de kan forvente. Kommunalpolitikerne skal forpligte sig til at leve op til målene ¿ og sikre, at målene er styrende for leverandørerne af den offentlige service. Og lever politikerne så ikke op til dialogen med borgerne, så må der stemmes anderledes ved næste kommunalvalg! For det tredje skal der være klokkeklare aftaler for samarbejdet mellem de kommunale myndigheder og leverandørerne af den offentlige service ¿ uanset om der leveres mad, omsorg, jobhjælp eller misbrugsbehandling. Den gode service er jo konkret og opstår i mødet mellem den enkelte borger og leverandøren. Men mødet kan kun blive vellykket, hvis kommunalbestyrelsen har udstukket klare mål for hvad, der skal leveres og hvad målet er med hjælpen. Det lyder måske banalt, men det er det ikke. Se bare de skandaler som vi har set på det seneste på flere opholdssteder ¿ her har der ikke været en klar aftale om, hvad man forventede af leverandørerne - bostederne. Lykkedes det at få sat gang i en positiv proces på de tre områder, så tror jeg faktisk på, at vi kan skabe reel regelforenkling og samtidig opleve, at borgerne får den hjælp, som de har krav på og er blevet lovet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...