Redningsvæsen

Øget indsats ved ulykker

Regionspolitikere tøver med forsøg, hvor sygeplejersker rykker med ud

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Rikke Karlsson (DF) mener vilkårene har ændret sig

NORDJYLLAND:Til nogle ulykker skal der efter planerne i fremtiden rykke sygeplejersker med ud. Det skal ske sammen med de såkaldte paramedicinere. Regionen har gennem nogen tid forberedt en forsøgsordning, og vælger man at gå i gang, så bliver det i Thy-Mors-området. Tidligere har Frederikshavn også været på tale. I forvejen sker der det, at de såkaldte akutbiler nogle steder bliver erstattet af biler med paramedicinere, hvor paramedicineren har et højere uddannelsesniveau end akutredderen. Fordelen ved både paramedicinerbiler og akutbiler er, at de kan være hurtigere fremme end en ambulance. Aftalen om at lade anæstesisygeplejersker rykke med paramedicinere ud er en del af en tidligere beslutning vedrørende det, der betegnes som det akutte beredskab. Langvarig sag Den politiske behandling af sagen er trukket i langdrag, og hos nogle regionsrådsmedlemmer er der opstået betænkeligheder. Sagen skulle have været behandlet på det seneste regionsrådsmøde, men den blev taget af dagsordenen, så forvaltningen kunne nå at undersøge nogle forhold yderligere. Det gamle regionsråds forretningsudvalg behandlede på sit sidste møde sagen. Det var få dage før jul, og her skete der det usædvanlige, at der tegnede sig et flertal for at droppe forsøget. Mindretallet, der ønskede at gå i gang med at sende sygeplejersker med ud, bestod bl.a. af regionsrådets formand, Ulla Astman (S), samt Svend Heiselberg (V) og Per Larsen (K), der alle er med i det nye regionsråd. I det særlige udvalg for akutberedskab opgav man kort før jul at nå til enighed om forsøget. Her gik Helle Andersen (S) ind for, at man går i gang. - Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at yde en god hjælp på et ulykkessted. Derfor synes jeg, at det er fornuftigt at gå i gang med forsøget. Ud fra det må vi så vurdere fordele og ulemper. Jeg mener, at i særlige situationer kan det være en fordel, at der er en sygeplejerske med ude på ulykkesstedet. De vil i nogle tilfælde kunne medvirke til at redde menneskeliv, eller de kan hindre, at tilskadekomne får varigt men af ulykken, siger Helle Andersen. Ændrede vilkår I det rådgivende udvalg for akutberedskab var Rikke Karlsson (DF) et af de medlemmer, der forsøgte at slå bak. - Det kan godt være, at man normalt er forpligtet af aftaler, der har forbindelse med et budgetforlig. Men jeg synes, hvis verden ændrer sig, så må man tage sagen op igen. Og jeg mener, at der er nogle ting, der har ændret sig. Oprindelig var det tanken, at forsøget skulle omfatte akutbiler. Det kunne være fornuftigt nok, men situationen er, at akutbilerne flere steder er afløst af biler med paramedicinere, som er uddannet til at kunne klare flere opgaver end redderne i akutbilerne, siger Rikke Karlsson. Hun frygter også, at en løsning, hvor anæstesisygeplejersker rykker med ud, tager ressourcer fra andre sundhedsområder. Erfaring vigtig - Der er jo stadig brug for sygeplejersker på andre områder, og med forsøget vil de jo blive taget ud af et vagtlag. Jeg synes, at det er fint, når vi diskuterer opgaveglidning og overvejer, om andre grupper end hidtil kan løse en opgave. Men jeg synes, at vi skal tænke os om, hvis virkeligheden ændrer sig i forhold til de oprindelige planer. Efter min mening er det også værd at diskutere, om sygeplejerskerne får tilstrækkelig erfaring. De kan jo risikere, at der kan gå måske tre dage mellem opgaver med paramedicinerbilen. Og jeg mener, at det er helt afgørende, at de får en vis rutine, vurderer Rikke Karlsson. Hun peger på, at der er knyttet ekstra omkostninger til forsøget, og det er efter hendes mening penge, der skal tages fra andre områder.