Slægtsforskning

Øget interesse for slægtens aner

En gruppe skagboer vil oprette forening for slægtsforskere i Skagen

Digitaliseringen har gjort slægtsforskning langt mere tilgængelig. Det vil en   gruppe skagboer udnytte til at danne en forening for interesserede. Arkivfoto: Peter Mørk
Digitaliseringen har gjort slægtsforskning langt mere tilgængelig. Det vil en gruppe skagboer udnytte til at danne en forening for interesserede. Arkivfoto: Peter Mørk Peter Mørk

SKAGEN: Slægtsforskning har på ganske få år fuldstændig ændret karakter. Tidligere skulle man opsøge læsesale på landsarkiverne for at pløje sig gennem kirkebøger, folketællinger, skøder og skifter for at få styr på forfædrene.

Senere blev de mest populære arkivalier kopieret og fordelt på lokalhistoriske arkiver, men nu om stunder kan meget af slægtsforskningen ske fra computeren i hjemlige omgivelser.

Masser af stof, der er brugbart for slægtsforskere, er tastet ind eller scannet og dermed blevet tilgængeligt blot med nogle få klik med musen. Hver dag lægges der nye kilder på internettet, og mulighederne for at få styr på de personer, der befolker éns fortid, er efterhånden ubegrænsede.

Mål at danne forening

I Skagen blev der i 2012 holdt nogle indledende foredrag i Kulturhus Kappelborg, hvor Skagen Bibliotek stod som arrangør.

Disse foredrag har givet blod på tanden hos en række af deltagerne fra disse kurser. Derfor har man nu arrangeret nogle mødeaftner i Kulturhuset, hvor interesserede kan komme og møde ligesindede, udveksle erfaringer og støtte hinanden i det spændende arbejde.

Målet er at få dannet en forening på lidt længere sigt, men i første omgang vil møderne være med til at klarlægge interessen.

Første mødeaften er fastsat til mandag 14. januar klokken 19.00 på Kulturhus Kappelborg – foreningslokalerne.

På hjemmesiden www.skagenslaegt.dk er det muligt at tilmelde sig som interesseret, samt se møderækken på hjemmesidens kalender.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden