Øget levealder udhuler pension

Opsparing skal strække til stadig flere år.

Professor Per H. Jensen: – Især medlemmer af pensionskasser med mange kvinder får mindre at gøre godt med.

Professor Per H. Jensen: – Især medlemmer af pensionskasser med mange kvinder får mindre at gøre godt med.

Den gode nyhed er, at vi bliver ældre. I gennemsnit. Den dårlige nyhed er, at den årlige udbetaling fra vores arbejdsmarkedspension alt andet lige vil skrumpe. Det sidste vil især ramme mennesker i fag domineret af kvinder. - Der er en naturlig sammenhæng mellem det, vi betaler ind, og det vi får ud. Ved uændrede indbetalinger vil den årlige udbetaling falde i takt med, at vores gennemsnitlige levealder stiger, siger professor Per H. Jensen, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet. Og levealderen stiger, endog særdeles markant ifølge en prognose fra ATP, Arbejdsmarkedets Tillægspension. Kvinder, der i år runder de 60 år, har udsigt til en gennemsnitlig levealder på 86,7 år. For mænd er den ventede levetid 82 år. Senere generationer bliver imidlertid bliver endnu ældre. Kvinder, der om 30 år fylder 60, vil gennemsnitligt slutte livet i en alder af 91,9 år, mens mændene går herfra i en alder af 84,8 år. Børn født i år og som i mellemtiden når de 60 år bliver henholdsvis 96,6 år for pigernes vedkommende, mens mændene må nøjes med 87,9 år. Forskellen på de to køns livslængde øges altså fra 4,7 til 8,7 år i kvindernes favør. Kvindefag rammes hårdest - Det vil betyde, at medlemmer af pensionskasser med mange kvinder, for eksempel sygeplejerskernes, i forhold til, hvad der er indbetalt, vil få udbetalt mindre end medlemmer af pensionskasser med ligelig fordeling eller flest mænd, siger Per H. Jensen. Og i forvejen har medlemmer af netop kvindedominerede pensionskasser mindre at gøre godt med. - Fordi kvinder ofte har været mindre på arbejdsmarkedet, siger professoren og henviser til, at det er kvinderne, der primært gør brug af muligheden for barsel. - Og i barselsperioden bliver der ikke indbetalt penge på pensionsopsparingen. Modsat i Sverige, hvor man ved forskellige tiltag tilstræber at rette op på de pensionsmæssige forskelle på kønnene, siger Per H. Jensen. Kompliceret regnskab Hvorvidt ATP's prognose for leveralderen vil øge lysten til at spare op, har professoren ingen mening om. - Jeg ved det faktisk ikke, siger han og tilføjer, at de økonomiske forhold efter arbejdslivets ophør afhænger af meget andet end af arbejdsmarkedspensionen. - Der er både den egentlige folkepension, individuelle pensionsordninger samt ATP, så for den enkelte er det svært at skaffe sig et overblik over ens fremtidige økonomi, siger Per H. Svendsen, der peger på ekstra opsparing på en individuel kapitalpension, som en mulighed for personer, der vil sikre sig mod økonomiske forringelser af, at vi alle bliver ældre. Han peger dog på den mulighed, at udviklingen får fagorganisationerne til at prioritere større indbetalinger højere ved fremtidige overenskomstforhandlinger.