Øget svensk invasion

Sommertrafikkens passagertal tæt på millionen

Sverige 18. september 2002 22:00

FREDERIKSHAVN: Svenskerne vil igen til Danmark, ikke blot dem, der bor i Gøteborg og tilhørende len, men også fra områder længere væk. Det viser Stena Lines trafiktælling. Den viser også, at den samlede vækst i sommertrafikken Gøteborg-Frederikshavn steg med syv pct. til knap en mio. passagerer og 214.000 biler, mens tilvæksten på årsbasis indtil nu på begge kategorier er fem pct. Sommerens overførsler af fragt blev et nul-resultat, mod en fem pct.s tilvækst i årets otte første måneder som helhed. Kedeligt er det imidlertid, at stadig flere busoperatører smutter uden om Jylland og tager Gøteborg-Kiel. Foreløbig en forøgelse på 15 pct. på den Tysklands-trafik sammenlignet med året før. Erhvervsektionen i morgendagens avis

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...