Øget tilskud tilerhvervsråd

[/14 grå] Medlemmerne går fri af kontingentforhøjelse

FREDERIKSHAVN: Det kommunale tilskud ttil Frederikshavn Erhvervsråd stiger en smule igen i år. Eksakt med 33.330 kr. til godt 1,4 mio. kr.Til gengæld friholdes medlemmerne for øget kontingent.De ca. 140 medlemmer skal tilsammen erlægge 70.450 kr. i årskontingent.Erhvervsrådets samlede budget 2002 inklusive øvrige indtægter lyder på knap 1,6 mio kr., og hvoraf alene godt 1,2 mio. kr. går til aflønningen af erhvervsdirektør og øvrige ansatte i Erhvervenes Hus.Sidste års regnskab godkendt på torsdagens generalforsamling viste samlede udgifter på tilsvarende knap 1,6 mio. kr. og det gav røde tal. Det ordinære resultat blev et minus på 4.830 kr.Refusion af tilskud til erhvervsfremstød på 35.089 kr. vendte dog tallet på bundlinien til et plus på 30.259 kr.På valg til erhvervsrådets repræsentantskab var Metal-formand Jørn Larsen, tømrermester Willy Larsen og stationsleder Tommy Riise.De to sidstnævnte blev genvalgt, mens Jørn Larsen røg ud til fordel for Morten Vestergaard, der sidste år startede virksomheden Vestergaard Marine-Service på havnen.Jørn Larsen blev i stedet valgt som 1. suppleant, mens tømrermester Jens Chr. Jensen blev genvalgt som 2. suppleant.Fem af de 21 medlemmer i erhvervsrådets repræsentantskab vælges ved direkte valg på generalforsamlingen, tre i lige år, to i ulige år. De øvrige er direkte udpeget af organisationer og byråd.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden