ØHIK fyvende fra start

Kasper Bundgaard blev matchvinder for ØHIK med to mål. Foto: Erik Sahl

Kasper Bundgaard blev matchvinder for ØHIK med to mål. Foto: Erik Sahl

HALVRIMMEN:ØHIK har fået en flyvende start på sæsonen efter oprykningen til serie 4. Mod Svenstrup blev det til en sejr på 2-1 på hjemmebane. Dermed har oprykkerne seks point efter de to første kampe. Svenstrup lagde et massvt pres på ØHIK fra start, men efter et kvarter scorede Kasper Bundgaard til 1-0 på et kontraangreb. Derefter styrede ØHIK begivenhederne, men fem minutter før pausen fik gæsterne udlignet til 1-1. Jævnbyrdigheden prægede også anden halvleg, men Kasper Bundgaard blev matcvinder, da han scorede til 2-1 midt i halvlegen. - Vi har fortsat som mål at undgå nedrykning, siger træner Henrik Mølgaard, som roser den ny målmand Teddy Hansen for en god kamp. - Vi har et meget ungt hold, men jeg tror på, at holdet nok skal klarede den, tilføjer han. Allerede i aften skal ØHIK i ilden igen. Det er på udebane mod Jetsmark.