Arentsminde

ØHIK og Gjøl byttede plads

Inden weekendens kampe lå ØHIK foran Gjøl i tabellen i serie 4. Efter opgøret mellem de to hold er det omvendt.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Træner Niels Michaelsen: Det her var vendepunktet

Gjøl vandt nemlig 2-1 på Halvrimmen Stadion og kom på 10 point, mens ØHIK står fast på ni point. - Vores spillere viste gejst fra første minut. Der var som om spillerne var blevet klar over, at de skal hente point, hvis vi skal undgå nedrykning, siger Gjøls træner Niels Michaelsen, som til kampen havde fået et par af de erfarne spillere i gang igen. Det gav ro på holdet. Gjøl dominerede i første halvleg og Henrik Frederiksen bragte holdet foran 1-0 efter godt 20 minutter. Et kvarter ind i anden halvleg øgede Rasmus Jensen til 2-0 på et godt langskud. I slutminutterne fik ØHIK reduceret til 2-1 ved Teddy Hansen. - Jeg tror, det her var vendepunktet,men meget vil afhænge af de næste par kampe, siger Niels Michaelsen. ØHIK er efter en flot start dumpet ned i den nederste del af tabellen. - Vi er lidt pressede i øjeblikket, siger træner Henrik Mølgaard. - Vi havde regner med at besejre Gjøl, men vi spillede en rigtig dårlig første halvleg. Vi kom godt ud til anden halvleg, men desværre var vi i to perioder kun ni mand på banen og i resten af tiden 10, siger han. ØHIK's Andreas Sørensen fik rødt for brok over dommerens kendelser. Kasper Bundgaard stødte sammen med Gjøls målmand. Dommeren dømte dommerkast. Kasper Bundgaard troede bolden fortsat var i spil, og trillede den derfor i mål. Det gav gult til Kasper Bundgaard. Det brokkede Andreas Sørensen sig over. Det gav også gult, og da han fortsat brokkede sig kom det andet gule kort og dermed rødt. - Havde vi haft 11mand på banen gennem hele kampen, tror jeg, vi havde vundet, siger Henrik Mølgaard. - Men nu venter der to livsvigtige kampe for os. Den første er mod Arentsminde og derefter mod Birkelse, tilføjer ØHIK-træneren.