Øhus sprængt af krysantemumbombe

Det lille stråtækte bindingsværkshus på øen i Anlægssøen. - Vi har foretaget undersøgelser på stedet, og umiddelbart vurderer vi, at det er en krysantemumbombe, der sprængt. Eksplosionskraften har i hvert fald været ganske stor, siger vagthavende hos politiet i Løgstør.

Jens Sønderup
Mange ruder blev knust, og hele vinduer blev blæst ud ved den kraftige eksplosion.Foto: Martin Damgård
Kimbrerfesten 26. august 2007 09:56

Man har på gerningsstedet fundet visse spor at gå efter i jagten på gerningsmanden/gerningsmændene, men endnu har politiet ingen mistænkte og man vil derfor gerne høre fra folk i Aars, som har set noget i forbindelse med sprængningen i "Anlægshuset". Sprængningen skete kort efter midnat natten til lørdag, da et kæmpebrag vækkede adskillige mennesker i Aars’ midtby. Bindingsværkshuset på øen i Anlægssøen blev stående, men det er stærkt beskadiget. Glasruderne er sprængt ud og væggene har løsnet sig adskillige centimeter i husets fire hjørner, ligesom de står så skrå, at der er fare for, at huset falder sammen. Den kraftige eksplosion har desuden ødelagt husets dør, ligesom glasskår fra de sprængte ruder er spredt ud over hele øen. Desuden kan man se glasskår, der har kilet sig fast i en presenningvæg til en scene opstillet nær bindingshuset. Den skal bruges til den forestående Kimbrerfest, der begynder på torsdag, så hus-sprængningen rammer også byfesten. - Vi bruger huset som festens "kommandocentral", idet vi har indrettet kontor her, fortæller Kimbrerfestens formand, Tommy Hejlskov, der allerede tidligt i morges var i anlægget for at besigtige skaderne. - Det er trist og sørgeligt, at nogen kan finde på sådan noget. Ikke blot skal vi have løst vores kontor-problem i forbindelse med festen - huset er jo også noget af byens identitet. Det har ligget på øen i måske 100 år, og jeg er i tvivl om, at huset kan reddes. Men det må håndværkskyndige vurderer, siger Tommy Hejlskov. Han tilføjer, at Kimbrerfestens "husproblem" løses ved, at man opstiller en kontor-skurvogn i anlægget.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...