Øko-udvalg skal bevilge pengene

Hjørring Kommunes økonomiudvalg skal i denne uge tage stilling til, hvorvidt Hjørring skal give et éngangsbeløb på en kvart million kr. til opførelsen af det nye Hospice Vendsyssel i Frederikshavn.

- I sundhed-, ældre- og handicapudvalget har vi simpelthen ikke pengene til det, siger formanden for udvalget, Lilli Damsgaard (S). Sæh-udvalget havde ansøgningen på sin dagsorden i sidste uge. Bestyrelsen bag hospice i Frederikshavn har spurgt de vendsysselske kommuner, om de vil bidrage med et éngangsbeløb, så der bliver mulighed for at bygge det kommende hospice med 12 stuer. I øjeblikket er der kun bevilget midler fra regionens side til ni pladser, men bestyrelsen vil helst bygge til 12, da det bliver billigere i drift pr. plads end et hospice med ni pladser. I første omgang ønsker man blot at opføre stuerne og anvende de tre til andet formål indtil videre.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.