Økoeksport for milliarder

NORDJYLLAND:Der er plads til høje ambitioner for den økologiske eksport, mener erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, som har som mål, at der sælges for 2,5 milliarder kroner danske økologiske varer uden for landets grænser i 2020.

- Øget afsætning og eksport kan blive en af de helt store drivkræfter i at udvikle økologien i Danmark og dermed nå målet om at fordoble det økologiske areal i 2020, siger økologichef Kirsten Lund Jensen, som tager positivt imod Fødevareministeriets nye økologiske eksportstrategi.
Kirsten Lund understreger, at målet med strategien er at øge den økologiske eksport med mindst 10 pct. om året frem til 2020, og at der dermed er brug for en massiv indsats på mange niveauer. Der er foreløbig afsat 10 millioner kroner om året i 2012 og 2013 til at understøtte strategien.
- Det er et vigtigt skridt, at der nu er oprettet en særlig pulje til at fremme økologisk eksport. Der bliver brug for pengene – og på lidt længere sigt skal der nok nærmere det dobbelte beløb til.
Strategien har blandt andet fokus på at styrke afsætningsaktiviteterne. Tidligere var fokus primært rettet mod messer og brede markedsfremstød, men med den nye strategi ser Landbrug & Fødevarer muligheder for mere præcist at ramme detailkæder og foodservicesektoren i udvalgte lande.
Også virksomhedernes eksportkompetencer skal øges og der skal sættes gang i netværksdannelser omkring afsætning i udlandet.
- I Landbrug & Fødevarer har vi meget fokus på nye markeder. Både i EU, hvor vi f.eks. har øjnene rettet mod Finland, og også i Asien.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.