Natur

Økologi på Livø og i Vesterbølle

PÅ LIVØ kan man blandt andet høre om Aberdeen Anguskvæget, der ud over kødproduktionen også forestår en stor del af naturplejen på heden og i den gamle egeskov. Foto: Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland

PÅ LIVØ kan man blandt andet høre om Aberdeen Anguskvæget, der ud over kødproduktionen også forestår en stor del af naturplejen på heden og i den gamle egeskov. Foto: Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland

LIVØ/VESTERBØLLE:Igen i år er Livø Avlsgård en af de omkring 100 økologiske gårde i hele landet, der holder høstmarked i den kommende weekend. Også Drivhuset i Vesterbølle slår dørene op, dog kun søndag. På Livø vil øens landmand, Karsten Kjærgaard, og naturvejleder Lars Wachmann fra Skov- og Naturstyrelsen Himmerland indbyde de besøgende til en guidet tur i marken og skoven. Her fortæller de blandt andet om de gamle urformer af hvede, som dyrkes på Livø. Ligeledes kan man høre om Aberdeen Anguskvæget, der ud over kødproduktionen også forestår en stor del af naturplejen på heden og i den gamle egeskov. Under lindetræerne på gårdspladsen er bålet tændt, og der kan bages pandekager og snobrød. I laden er der udstilling af korn og mel, og har man lyst, er det muligt selv at male mel af økologisk korn dyrket på Livø. Desuden er "fedekalven slagtet", så publikum kan smage en grillet økologisk angusbøf med tilbehør til en rimelig pris. Til børnene er der en stor halmlegeplads og ponyridning. Øens nye naturlegeplads er også er hit. Det gamle savværk vil i dagens anledning blive demonstreret, lige som el- og varmeværk også vil være tilgængeligt. I Vesterbølle vil Eva Bjerrum fra Drivhuset søndag tage gæsterne med på markvandring og fortæller om økologisk dyrkning. Foreningen Landsbykulturen i Vesthimmerland deltager med kartoffeloptagning med gamle redskaber, og der bliver marked med forskellige økologiske produkter.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst