Brønderslev

Økologien i fremgang

Folk i hundredtal besøgte Lille Østergaard

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

De økologiske grøntsager er populære.

BRØNDERSLEV:At økologien er i fremgang kan Gitta og Bjørn Kjelgaard fra Lille Østergaard øst for Brønderslev skrive under på. Folk i hundredvis besøgte gården i forbindelse med økologisk høstmarked.

Der var masser af liv på gården med mange boder. Antallet af telte er udvidet, for at skaffe plads til de mange boder.

Bjørn Kjelgaard er leverandør til en række restauranter. Derfor var flere restauranter repræsenteret. Blandt andet Klausen Fisk og Skalddyr i Hune.

Kokkene Jonas Pedersen og Simon Werner er vant til at tilberede fisk fra restauranten, og de uddelte smagsprøver på en række fiskeprodukter. Blandt andet grillet makrel.

Ny på det økologiske marked er Jan Frans Jensen fra Ørsø ny. Han kalder sig "A snitter skeer og skåle".

Han har en fortid som murerarbejdsmand, kok og mejerist.

- Men så sagde ryggen fra, og så måtte jeg jo finde på noget andet. Det er ikke mig at sidde stille, siger han.

- En masse træsorter kan bruges til trædrejningen - elm, ask, kirsebær, valnød, bøg og eg.

Foruden skåle og fade i forskellige udformninger og farver laver han blandt andet hårspænder i træ.

Rolf Kjelgaard, der har en hobby med at smede, fremstiller knive på sin esse.

- Jeg har fået en bestilling på to jagtknive, fortæller han, mens han filer dem til.

Marianne Frederiksen og Jan Flyvbjerg fra Gimlegaard ved Stenum har også en stand. De har en bod med vikingeting.

- Nogle af tingene laver vi selv, fortæller Marianne Frederiksen.

I teltet arbejder Jan Flyvbjerg med at fremstille vikingeting.

De har haft en travl sommer på diverse vikingemarkeder rundt om i Danmark.

- Det begyndte i Nyborg, og så gik turen til Spøttrup og Voergaard Slot. Det har været tre aktive uger, fortæller Marianne Frederiksen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst