Fødevarer

Økologien i vækst trods finanskrise

Salget af økologiske varer kan blive fordoblet de næste fem år

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Arkivfoto .

ÅRHUS:Væksten inden for økologisk fødevareproduktion bliver ikke ramt af den økonomiske afmatning. En ny prognose fra Dansk Landbrug, som formanden Peter Gæmelke præsenterede på Agromek i Herning, viser, at der skal bruges 60.000 flere hektarer landbrugsjord for at klare efterspørgselen frem til 2013. Selv om vi får en opbremsning i forhold til vækstraterne de seneste år, forventer både forarbejdningsvirksomheder og detailhandel, at deres økologiske forretningsområder vil vokse over de næste fem år. En fordobling af det økologiske supermarkedssalg til ni milliarder kroner i 2013 er buddet fra Økologisk Landsforening. På eksportsiden er målet en tredobling af salgsværdien i 2010 i forhold til 2005-niveau. I 2006 lavede Dansk Landbrug en prognose, som rakte frem til 2015. De nye beregninger viser, at markedets forventninger frem til 2013 er helt i tråd med den tidligere prognose. I 2013 vil der være 230.000 hektarer med økologi, og mejerierne forventer at øge indvejningen til 600 millioner kilo mælk mod de 420 millioner kilo, der bliver indvejet i dag. Der bliver skruet op for indvejningen i det kommende år både hos både Arla og Naturmælk. Til gengæld tager svineproduktionen en puster i 2009, siger prognosen. I Storbritannien har et sammenfald af produktionsstigninger og økonomisk afmatning sat den danske eksport af økogrise under pres. Både det danske marked og de øvrige eksportmarkeder udvikler sig til gengæld rigtig godt, og selskabet Friland forventer pæne vækst-rater igen fra 2010 til 2013. Mange flere øko-kyllinger Prognosen viser en meget markant vækst i produktionen af økologiske slagtekyllinger. For to år siden var det uvist, om der ville åbne sig nye slagtemuligheder inden for Danmarks grænser, men i dag har Rose Poultry taget hul på økologien. I år kommer de til at slagte 70.000 økologiske kyllinger. Om fem år ventes de at slagte ti gange så mange øko-kyllinger. Også i grøntsagsproduktionen har man spændt vækstskoene på. Grøntsager vil formentlig være nogle af de produktgrupper, hvor efterspørgselstrækket bliver mærkbart forøget i takt med, at økologien introduceres i offentlige institutioner og køkkener. Eksempelvis skal alle København institutionskøkkener omlægges til 75 procent økologisk kost i 2009. Et sårbart marked Peter Gæmelke siger, at det økologiske marked trods flotte vækstrater stadig er relativt lille og derfor sårbart over for midlertidige ud- sving. - Udfordringen med at få vareudbuddet inden for de enkelte varegrupper til at matche forbrugernes efterspørgsel på et givent tidspunkt er fortsat enorm. Der vil sikkert opstå perioder med mangel såvel som overudbud også i de næste fem år. Langsigtede strategier og tæt dialog mellem detailhandel, forarbejdningsvirksomheder og landmænd er fortsat nøglen til at udnytte det økologiske potentiale fuldt ud, siger landmændenes formand. I dag er 6,5 procent af det danske landbrugsareal økologisk, og der har de seneste to år været en vækst af økoarealerne på 27.000 hektarer, oplyser Fødevareministeriet. De fem kommuner, hvor de største arealer er blevet omlagt i 2008, er Ringkøbing-Skjern, Tønder, Herning, Mariagerfjord og Thi-sted. /ritzau/