Økologisk børnegyser

"Mia og Migoo"

Max Melgaard Glavind
Mia og Migoo. Her er Migoo i en lille udgave. Han kan blive meget større. Og han beskytter selveste livets træ.
Film 17. november 2011 05:00

Censuren siger 7 år, og den kan man trygt tage helt alvorligt, for dette er en ganske drabelig film. Man skal ikke tage fejl af, at den er tegnet i samme lette naivistisk akvarel-stil som man kender fra Cirkelinefilmene. Dette er meget mere alvorligt. Ja formentlig skræmmende for mindre førskolebørn. Vi er i en verden, hvor klimaforandringerne for alvor har sat sine spor. Jorden er brændende varm. En kynisk rotte af en spekulant har fundet en sjælden dal i bjergene, hvor der er svalt og rart. Her vil han opføre et luksushotel for de allerrigeste. Pedro arbejder på dette byggeri. Og en dag spærres han inde af et stenskred i en tunnel. I samme øjeblik vågner hans datter Mia hjemme i en fjern landsby. Hun fornemmer farens fare, og hun drager ud for at finde far. Mor er forlængst død. Det bliver en farefuld færd, og på denne rejse møder hun Migoo. Det er et mærkeligt væsen. Nogle gange er han 10 meter høj. Andre gange er han mikroskopisk. Og atter andre gange er han i stand til at dele sig, så han pludselig er 10 væsner. Som alle skændes konstant om, hvem der er den rigtige Migoo. Migoo har en vigtig funktion: Han skal beskytte livets træ. Det står i en sjælden dal i bjergene, præcis på det sted, hvor den kyniske rotte af en spekulant vil bygge sit hotel. Dør træet - så dør jorden. "Mia og Migoo" er en forunderlig film. Den er blottet for humor, men er ikke desto mindre en flot og fascinerende film. Fortællestilen minder meget om den japanske mesterinstruktør Hayao Miyazaki. Mens filmens streg - især i baggrundene - giver bestemt minder om Cezanne, Van Gogh og Monet. Men først og fremmest er dette en film om mod. Modet ser vi især hos lillepigen Mia, der trodser ørkner, fabeldyr, farlige skove, bjerge, monstre, sne og is, mens hun i sine bare fødder er på vej hen til far, der er i fare. Hun møder ting undervejs, der kan skræmme de fleste børn. Men Mia tror på en sag, og det giver styrke. Og for nu at komplicere alting, så bliver hun bedstevenner med den kyniske rotte af en spekulants søn. Han har også - mildt sagt - problemer i forhold til sin far, hvis metoder han bestemt ikke billiger. "Mia og Migoo" er en film, der kræver lidt af sine tilskuere, for den er totalt anderledes end sukker-filmene fra Disney og lignende steder. Dels er historien jo alvorlig nok: Den tager udgangspunkt i global opvarmning. Noget som mindre børn måske nok har hørt om, men ellers ikke interesserer sig for. Men filmen lægger heller ikke skjul på, hvor den som sådan står i arbejdskampen, der skildres med bundsolide arbejdere på den ene side og en hel utrolig kynisme på arbejdsgiverside. Så der er nok at tage stilling til blandt filmens publikum. Men de skal altså være klædt på til, at de ikke skal sidde og hyle af grin. At det er en alvorlig, økologisk gyserfilm i børnehøjde. Max Melgaard max.melgaard@nordjyske.dk "Mia og Migoo" (Fransk, original titel: "Mia et le Migou") Instruktion: Jacques-Remy Girerd 1 time og 31 minutter, frarådes under 7 år Danmarkspremiere i dag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...