Økologisk mælk lige fra koens yver

Fødevarer 1. september 2005 06:00

AARESTRUP: 121 økologiske landbrug er landet over tilmeldt det økologiske høstmarked lørdag og søndag. I Aarestrup er Støvringsminde med for tredje år i træk. Gården har produktion af lam og økologiske juletræer. Det er Økologisk Landsforening, der står bag det landsdækkende arrangement. - Som noget nyt har vi samarbejde med nabogården, der har økologisk malkekvæg, så der er mulighed for at blive hentet i traktor klokken halv fire lørdag og blive kørt hen og se malkningen af kvæget, fortæller Anne Almgreen. Vi håber vejrguderne er med os, og en masse mennesker har lyst til at komme forbi lørdag eller søndag mellem klokken 11 og 17. Man kan prøve at kværne sit eget mel, lave havregryn og bage vafler på gammeldags vaffeljern over bål. Slå sit eget reb og se pileflettere udøve deres kunst og måske selv prøve. man kan se, hvordan man laver en kniv og lørdag kommer en falkonér forbi. Den økologiske butik vil også være åben og her kan man finde varer fra Thise mejeri, Søbogaard Saft og chokolader fra Mølle Skovly, is fra Vebbestrup samt mel fra Aurion, frisk frugt og økologiske lammepølser foruden garn og meget andet. Mange hundrede har de foregående år opsøgt detøkologiske høstmarked og hygget sig mens de fik spørgelysten stillet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...