Økologisk marked på Tolnevej

Sindal 1. september 2005 06:00
SINDAL: I weekenden 3./4. september holdes der økologiske høstmarkeder flere steder i landet - blandt andet hos Grethe og Kaj Jensen, Tolnevej 299. Lørdag og søndag har gæsterne mulighed for naturvandring i skov og bakker, gratis kaffe, ligesom gårdbutikken er åben, hvor der er salg af forskellige produkter. I alt 115 økologiske landmænd deltager i høstmarkederne, som arrangeres for 13. gang i træk. De økologiske høstmarkeder afslutter Den Økologiske uge, der begynder 29. august og som er arrangeret af Økologisk Landsforening. Ugen byder bl. a på arrangementet Gå På Vandet, hvor økologer over hele landet inviterer til en gåtur på deres marker, som ligger ovenpå drikkevandet, og gæsterne kan blive klogere på sammenhængen mellem økologi og rent drikkevand. Det er første gang, der inviteres til Økologisk Uge i Danmark, og der er blevet skelet skelet til vores naboer i Storbritannien, der gennem flere år har arrangeret en storstilet "Organic Week" i starten af september. Alle, der arbejder med økologi, er blevet opfordret til at lægge arrangementer og aktiviteter i forbindelse med Den Økologiske Uge. tn
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...