EMNER

Økologiske landbrugi Polen stormer frem

Antallet af økologiskebedrifter er næsten fordoblet på et år- og udviklingen fortsætter

Det bliver sværere at udvide svinebrug. Arkivfoto: Bent Jakobsen

Det bliver sværere at udvide svinebrug. Arkivfoto: Bent Jakobsen

KØBENHAVN:Polsk landbrug er andet end store forurenende svinefarme. På bare et år er antallet af økologiske bedrifter næsten fordoblet til over 7000. Ved udgangen af 2005 var der således registreret 7183 økologiske bedrifter mod 3760 året før. Det svarer til en stigning på over 90 procent. De økologiske brug kan være en måde at få flere i arbejde i landdistrikterne, forklarer statskonsulent Flemming Duus Mathiesen fra den danske ambassade i Warszawa. - De økologiske landbrug er ofte større, hvilket skaber nye job og giver landmændene en fornuftig indkomst. Myndighederne i Polen antager, at man i 2010 vil have mere end 14.000 økologiske gårde i landet, siger han til magasinet FoodCulture. Den gennemsnitlige størrelse af et økologisk polsk landbrug er 23 hektar, hvor et konventionelt landbrug er otte hektar. Trods den markante stigning i antallet udgør det økologiske landbrug dog stadig en forholdsvis beskeden andel af det samlede landbrugsareal i Polen. Udbuddet af økologiske fødevarer er også begrænset i Polen. Det skyldes, at kanalerne til distribution er dårligt udviklede, og at der hidtil har været ganske få forarbejdningsvirksomheder. Her er dog også sket et boom inden for de seneste år: Ved udgangen af 2005 var der registreret 99 virksomheder til forarbejdning af økologiske produkter. Det er over fire gange så mange som i 2003, og det ventes, at tallet vil stige yderligere i 2006, skriver FoodCulture./ritzau/