Økono-miske spøgelser

S og SF har gennem nogen tid kørt efter ti-stille-strategien med succes.

EMNER 1. august 2011 06:00

Det har ikke været nødvendigt at åbne munden, så længe VKO styrer den politiske børnehave, men noget gik galt, da Helle Thorning-Schmidt alligevel tog bladet fra munden. Tilbage i juni deltog Helle Thorning-Schmidt (ifølge B.T. 27.7.) i et læsermøde på en avis, hvor en deltager stillede hende et par trickspørgsmål om, hvad hun som statsminister vil gøre ved underskuddet på betalingsbalancen og den stigende udlandsgæld. Fakta er, at der er overskud på betalingsbalancen, og nettoudlandsgælden eksisterer ikke, men i stedet gav Helle Thorning-Schmidt regeringen skylden for de ikke-eksisterende problemer og forklarede flot, hvordan S og SF vil gøre det hele meget bedre. Samtidig rodede hun sig ud i nogle søforklaringer om ØMU-gælden, da hun fik at vide, at hun var gået i en fælde, selvom den ikke var forbundet med selve spørgsmålene. Helle Thorning-Schmidt lavede en gigantisk bommert ved at give regeringen skylden for nogle økonomiske "spøgelsesproblemer" og komme med løsninger på ikke-eksisterende nationaløkonomiske udfordringer. Det siger slet ikke så lidt om statsministerkandidatens nationaløkonomiske indsigt og forklarer fint, hvorfor hendes egen økonomiske plan "Fair Løsning" er hullet som en si. Sådan kan det gå, når man åbner munden.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...