Økonomi handler både om myretuer og vaskepulver

Computere har gjort nye økonomiske teorier mulige

Søren Beukel Bak
Charlotte Bruun og Kumaraswamy Velupillai arbejder med Artificial Economics, der kan være med til at forklare, hvorfor i alverden et samfunds økonomi kan fungere uden central styring. Det handler en konference i disse dage i Aalborg om. Foto: Michael Koch
EMNER 14. september 2006 23:53

Hvad har en myretue og avanceret økonomisk teori med hinanden at gøre? Temmelig meget, hvis man spørger de økonomer, der beskæftiger sig med begrebet Artificial Economics. Direkte oversat betyder det kunstig økonomi, som ikke giver megen mening på dansk, men begrebet skal lede tanken hen på begrebet kunstig intelligens. 35 økonomer fra en række lande er i disse dage samlet i Aalborg til den anden internationale konference om Artificial Economics. Hovedtaler er Kumaraswamy Velupillai, kaldet Vel, der var professor ved Aalborg Universitet tilbage i 80’erne. Nu er han netop udnævnt til professor ved Cambridge Universitet. Netop Vel har været en af hovedmændene bag at udvikle den nye økonomiske teori, Ifølge den herskende opfattelse af økonomi kan alle aktører - privatpersoner, firmaer, organisationer af enhver art - beregne sin optimale position. Men det passer ikke, mener Vel. Det kan selv den bedst informerede aktør med en stor computer ikke gøre. Akkurat her kommer myretuen ind som et billede på menneskets opførsel: I en myretue arbejder tusindvis af individer sammen uden nogen central styring. Alligevel lykkes det at skabe et stort samfund, der konstant bygger på tuen og sikrer dronningen føde, så hun kan sørge for nye myrer. Topstyring svær - Jeg undrer mig også nogen gange, når jeg står i supermarkedet. Hvordan kan det være, at det vaskepulver, jeg vil købe, står på hylden - der findes jo ingen central styring af økonomien ud i alle detaljer. Sovjetkommunismen viste, hvor svært det er at topstyre økonomien, forklarer Charlotte Bruun. Hun er lektor i økonomi ved Aalborg Universitet og arrangør af konferencen om Artificial Economics. Artificial Economics tager kraftige computere til hjælp. Ved at simulere tusindvis, ja måske hundredetusindevis af aktører, kan man følge den økonomiske dynamik, der udvikler sig. Med Charlotte Bruuns ord opstår den intelligens, der driver samfundets økonomi, næppe i den enkelte, men i selve systemet - de mange aktørers samlede handlinger. Hun beskriver den økonomiske retning som et eksperimentarium. Man kan ikke eksperimentere økonomisk ved at ændre dramatisk på omfordelingen, skatterne eller noget tredje - men Artificial Economics gør det muligt at lade forsøgene foregå i en computer. - Det kan for eksempel give os større viden om konjunktursvingninger. Måske er de svingninger simpelthen karakteristiske for alle komplekse systemer, hvor mange aktører deltager, forklarer Charlotte Bruun. Den største udfordring for Artificial Economics er fortsat at skaffe empiri - erfaringsmateriale. Netop det udgør et af de centrale emner ved konferencen. Men ambitionerne fejler ikke noget: - Vores drøm er, at den næste velfærdskommission vil skifte deres økonomiske model DREAM ud med en Artificial Economics model, siger Charlotte Bruun.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...