Økonomi - skole

STRESS:Med tankerne langt tilbage, husker jeg skolegangen ikke var min stærke side, havnen trak, det at sejle på malerflåderne i havebassinet, var et kik som vi havde svært få slettet inde i hovedet. Mange dage blev brugt, til den til tider risikable færd, vel vidende at vores lærer ville forlange en forklaring til vores fravær. Heldigvis havde vi forstående forældre, som kun skulle skrive fraværssedlen engang, resten klarede vi selv. Det til trods, så vil jeg påstå, at vi lærte noget, vores timer var meget intense, det meste blev indstuderet i timerne, med lærernes hjælp, hjemmeopgaver var sjældne, selv tonen i timerne var streng, her hev man ikke pigerne i håret, i alt fald kun engang, staffen faldt prompte. Her blev der ikke sendt sms"er eller leget med elastikbånd, spørg mig, mine briller blev hevet af, hvorefter der blev plantet fem finger i mit ansigt, hvilket mærker jeg til tider syntes at skimte, nej vel, ikke rynker. Nu strides lærerne om hvem kan blive mest stresset, mens børnene sidder pænt tilbage, undrende sig over al den postyr, lærer ingenting, for undervisningen er annulleret, der er møde i lærerværelset. Ingen tænker på, at eleverne også har haft en lang dag på kontoret, hjemmeopgaverne hober sig op, fritiden er igen blevet afsat, heller ikke i dag når de at besøge kammeraten eller veninden, stress niveauet er højt, for opgaverne er til i morgen. Hvad er forskellen, er det tiden nu, til forandring, skolerne lærerne, plus indhold har brug for en renovering, det har politikkerne råbt om i flere år, forståedelig, for jeg kan stadigvæk se mærker efter lære Jensen pegepind i både vægge og finer dør, på min gamle skole, mærker som sidder som et kærligt minde, når han ramte ved siden af, ja tænk det er 53 år siden.