Sejlflod

Økonomien er helt fin

Flere udgifter uden plads til mere service

SEJLFLOD:Økonomien er fin i Sejlflod Kommune, men den bliver også kørt stramt. Den politiske melding lyder, at skatten på 21,4 pct. holdes, og det samme gælder grundskuldspromillen på 13 og kirkeskatten på 1,16 pct. Udgifterne stiger i de kommende år, men det betyder ikke, at servicen stiger. - Vi er meget opmærksomme på at holde omkostningerne nede, men vi kan ikke undgå stigende udgifter, forklarede borgmester Kr. Schnoor (S), da byrådet vedtog budgettet i første omgang. Indtil 18. september kl. 12 er der mulighed for at komme med ændringsforslag. Der er penge i kassen, og planen er, at det skal der blive ved med at være, omkring 10 mio. kr. Fra alle sider var der ros til administrationen for veludført arbejde. Jørn Boye (S) betegnede budgettet som fremadrettet. Lars Peter Frisk (UP) bemærkede, at kulturområdet er skåret mere ned, end man har fået igen, og at der måske kommer et ændringsforslag eller to.