EMNER

Økonomien slår over i slow motion

KØBENHAVN:Den robuste vækst i dansk økonomi kører på lånt tid. Danmark står på spring til at blive landet med den laveste årlige vækst blandt de 31 OECD-lande. Fra 2008 er der ifølge en ny prognose fra de rige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, dømt lavvækst som straf for den ophedning, der sker i øjeblikket.. Årsagen er især manglen på politiske reformer, der kan øge udbuddet af arbejdskraft, skriver Børsen. Cheføkonom Steen Bocian, Danske Bank, vurderer, at OECD’s fremskrivning af den økonomiske udvikling er realistisk. - Det kommer til at ske, hvis ikke det lykke at gennemføre reformer på arbejdsmarkedet, siger Steen Bocian og understreger over for avisen, at de seneste politiske udmeldinger har været bekymrende, da de tyder på, at reformerne ikke vil nå at slå igennem fra 2008. Dansk Industri offentliggjorde i sidste uge en ny prognose for dansk økonomi, hvor væksten allerede i 2007 blev spået at falde til 1,6 procent. /ritzau/