Økonomien truer Faarups plan

Hobro Skiklubs stortalent har svært ved at finde finansieringen til at udleve den alpine drøm

En 31. plads i kombinationskonkurrencen ved VM fik smilet frem hos Christoffer Faarup, men det kan hurtigt stivne igen. Foto: Eurovisionsports.tv

En 31. plads i kombinationskonkurrencen ved VM fik smilet frem hos Christoffer Faarup, men det kan hurtigt stivne igen. Foto: Eurovisionsports.tv

BEAVER CREEK: Ved VM i alpin skiløb i USA leverede han sine bedste resultater til dato, og 22-årige Christoffer Faarup tror stadig, at han ad åre kan kæmpe sig op i verdenseliten. Alpine skiløbere topper som regel først, når de runder 30 år. Men den lange vej mod toppen er dyr.

- Motivationen fejler bestemt ikke noget, men økonomien er kun på plads til én sæson mere. Det begynder med andre ord at stramme til, hvis jeg ikke snart får noget mere finansiel støtte, erkender Hobro Skiklubs frontfigur.

Han får et stipendium fra Danmarks Olympiske Komité frem mod vinter-OL i kinesiske Pyeongchang i 2018, mens Team Danmark ikke vil åbne kassen.

- De vil kun støtte, hvis man er blandt de otte bedste i verden. Skiforbundet støtter årligt med 10.000 kroner. Det rækker bare ikke, siger Christoffer Faarup.

Han søger konstant efter personlige sponsorer, men indtil videre er der god plads på fartdragten.

- Jeg har Atomic som udstyrssponsor, og det hjælper meget. Men der er masser af plads til flere personlige sponsorer, fastslår han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.