Økonomisk fremgang hos golfklub

Uventet stort overskud efter spareplan og flere gæster gav større overskud end forventet.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

I disse dage kan golfbanen bruges på ski, men udsigten fra hul 8 er stadig værd at nyde.

I en tid, hvor mange golfklubber økonomisk er på glatis, så holder Sebber Kloster Golf Klub sig på benene og får endda nu mulighed for at tænke mere langsigtet. Gennemførelsen af en spareplan i 2010 betyder sammen med flere gæster end forventet, at bestyrelsen kan opjustere forventningerne til årets resultat. Kan nu tænke langsigtet På forhånd var der regnet med overskud på mellem nul og 100.000 kroner. - Men nu forventer vi et overskud på mellem 100.000 og 200.000 kroner, oplyser Egil Christensen, formand for klubben, som dog endnu ikke har et regnskab klar, og derfor ikke kan præsentere helt præcise tal. - Det betyder utroligt meget for os. Vi kan nu begynde at passe vores maskinpark bedre, og vi kan begynde at tænke langsigtet. Vi er i færd med lave en strategiplan for de kommende tre år. Endelig betyder det meget for gejsten i klubben, konkluderer Egil Christensen. Flere greenfee-indtægter Den væsentligste årsag til de gode nyheder for de cirka 700 medlemmer er, at indtægterne fra greenfee ligger højere end forventet. - Vi har fået flere gæster ude fra, også fra uden for vores lokalområde. Jeg tror, det er fordi, vi har en god bane, siger formanden. Derudover satte bestyrelsen en hård spareplan i gang ved årets start. I 2009 sagde klubben farvel til sine greenkeepere, og der blev ansat en mindre i 2010. - Vi har skåret i mandskabet og samtidig sikret, at det ikke gik ud over kvaliteten, mener Egil Christensen. Færre medlemmer Budgettet for indtægter fra kontingent ser ud til at holde, selv om klubben i starten af året måtte sige farvel til en del medlemmer. - Heldigvis har vi henover sommeren fået flere nye medlemmer end forventet, men vi er 30-40 færre medlemmer nu end ved samme tidspunkt sidste år, oplyser Egil Christensen. Endelig ser også sponsorindtægterne ud til at opfylde budgettet, selv om det er en svær tid at finde denne form for støtte.