Økonomisk indsprøjtning til legeplads

BIRKELSE:Vedsted Centralskole har nu gennem flere år kæmpet for at få midler til at forbedre skolens legeplads og få fjernet den gamle asfalt Skolen fik i 2003 tildelt penge, og nu har byrådet også sagt ja til, at skolen får 50.000 kroner i år til renovering af legepladsen. - Vi skal på et bestyrelsesmøde ondag 9. marts nedsætte et udvalg, som skal finde ud af, hvordan vi kan udnytte pengene bedst muligt, da der ikke er nok til at opfylde alle vores ønsker, siger skoleinspektør Freddy Thostrup. Dog har skolen stadig omkring 20.000 kroner til overs fra bevillingen i 2003.Den gang gik arbejdet med en ny legeplads med bl.a. gynger og sandkasse i gang. - Vi mangler stadig legeredskaber og en bålplads, siger Freddy Thostrup. Der bliver under alle omstændigheder ikke råd til at lægge nyt asfalt i skolegården, selv om belægning kan fejre 45 års jubilæum. - Den øverste del af belægning er slidt af, så stenene stikker op gennem asfalten, og det betyder, at børnene slår og river sig, når de falder i skolegården, siger skoleinspektøren. Legepladsprojektet omfatter også boldbane, hyggekroge, udsmykning med skulptur og græsarealer.