Virksomhedsøkonomi

Økonomisk styrtdyk

Landmænd i Vendsyssel må leve af kassekreditten

Et økonomisk styrtdyk. Sådan må den nordjyske kvæglandmand opleve sin hverdag for tiden. For et år siden var der langt over en halv million kroner tilbage til bonden, når alle udgifter var betalt. I år må han leve af kassekreditten. Svineproducenterne går bedre tider i møde, men godt bliver det ikke. Det viser en gennemgang af 143 regnskaber for 2007 og -08 samt en prognose for 2009 for kvæg- og svinebrug i Vendsyssel, som landboforeningen LandboNord fremlagde på økonomi-årsmødet i Brønderslev onsdag. Der er tale om et gennemsnit, som dækker over stor spredning. Kvægbrugerne kommer ud af 2009 med et minus på 215.000 kr. mod et plus på 230.000 kr. i år, viser prognosen, mens svineproducenterne går fra et underskud på godt 1,1 mio. kr. til minus 50.000 kr. - Landbruget vil også i 2009 have brug for likviditet. Vi kan kun opfordre pengeinstitutterne til at udvise ansvarlighed og bidrage til langsigtede løsninger fremfor at gå i panik, lyder det fra konstitueret leder af økonmikontoret Flemming Sørensen. Økonomien drænet Det er større renteudgifter og tab på forskellige finansielle produkter, der dræner økonomien for begge grupper af landmænd. Hos kvægbrugerne er højere priser på både mælk og kød i nogen grad blevet spist af leverandørerne. Udgifterne til maskinstation er for eksempel steget betydeligt, forklarer konsulent i driftsøkonomi Kjeld Nielsen. Målt på selve landbruget blev 2008 det hidtil bedste år for kvægbrugerne, udbyttet fra mark og stald steg med 25 procent, og driftsresultatet af den primære drift blev på 1,5 mio. kr. Men euforien efter de store stigninger i mælkeprisen i 2007 forsvandtganske i løbet af det sidste år, da prisen kom ned igen. I svinestalden steg bruttoudbyttet med 21 procent, men det blev praktisk taget udlignet af højere foderpriser, påpeger driftsøkonomikonsulent Jørgen Cæsar. For viderekommende Dagens landmand skal imidlertid ikke bare være god til at passe køer eller grise. Han skal også kunne have forstand på økonomien for viderekommende, herunder håndtere indviklede finansielle produkter som swap-aftaler, investeringskreditter og lån i fremmede valuta. - Det er nødvendigt med den størrelse gæld, landmænd operer med, forklarer Kjeld Nielsen. Men det kan være dyrt - finanskrisen spiller på den måde direkte ind på den enkelte landmands økonomi. Den typiske landmand i Vendyssel tabte sidste år 170.000 kroner på lån i scweizerfranc. - Vores råd er at rådføre sig med den uafhængige økonomirådgivning hos landboforeningen, siger Flemming Sørensen.