Politik

Økonomiudvalg siger ja til skolerenovering

Politikerne anbefaler, at man finder de sidste 250.000 kroner

SINDAL:Økonomiudvalget har sagt ja til at give en tillægsbevilling på 250.000 kroner, så de slidte hjemmekundskabslokaler på Sindal skole kan renoveres. Renoveringen af Sindal Skoles hjemkundskabslokale var faktisk sat på Sindal Kommunes anlægsbudget sidste år. Men nu skal pengene også frigives af Ny Hjørring Kommunes politikere. Sindal kommunalbestyrelse overførte i slutningen af oktober i fjor 459.000 kroner, og henstillede til sammenlægningsudvalget, at resten af pengene blev bevilliget i år. Der blev nemlig indhentet et håndværkertilbud på udførelsen af arbejdet på i alt 705.000 kroner. Sagen har ikke været forelagt Sammenlægningsudvalget. Renoveringsprojektet er rent faktisk gået i gang, og embedsmændene indenfor Børne- og Kulturområdet indstiller, at politikerne finder de nødvendige 250.0000 kroner frem af kassebehaoldningen. Pengene finde meget naturligt fra kontoen Renovering Skoler. NORDJYSKE har for nylig skrevet en række artikler om hjemmeskundskab i skolen, hvor det blandt andet blev påvist, at lokalerne er slidte.