Øksemanden er kendt i Sverige

Terrorsigtet har gennem flere år rekrutteret selvmordsterrorister

den terrorsigtede somaliske mand er her på vej til grundlovsforhør med benet i gips. Foto: Brian Rasmussen/Scanpix

den terrorsigtede somaliske mand er her på vej til grundlovsforhør med benet i gips. Foto: Brian Rasmussen/Scanpix

KØBENHAVN:Den somaliske mand, der angreb tegneren Kurt Westergaard i dennes hjem i Viby ved Århus, har gennem flere år konspireret åbenlyst med nogle af de mest berygtede terrorrelaterede ekstremister i Skandinavien. Det skriver Berlingske Tidende. Avisen har fulgt somalierens spor, der blandt andet fører til Göteborg og miljøet omkring to berygtede moskeer, hvor han ifølge en række svensk-somaliske kilder aktivt rekrutterede unge til bevægelsen al-Shabaab i vinteren 2008-2009. Folk med daglig gang i moskeerne fortæller, at øksemanden var på rekrutteringstur i Göteborg med blandt andre den dansk-somaliske selvmordsbomber, der for en måned siden sprængte sig selv i luften i Somalias hovedstad Mogadishu og dræbte 23 mennesker. Ifølge Berlingske Tidende undrer mange i den svensk-somaliske miljø i Göteborg sig over, at hverken PET eller deres svenske kolleger i Säpo reagerede på øksemanden og andre somalieres rekrutteringsture, som skal have skræmt mange på grund af en aggressiv og meget voldelig tone./ritzau/