Øl-fest flytter til Arena Nord

G7 topmøde med X-treme Beer Battle Night fredag den 30. november

Allan Vinther og Michael Stenveis øl-skole flytter nu til Arena Nord, hvor der 30. november er mulighed for at smage sig gennem 21 forskellige øl-mærker. Arkivfoto: Bent Bach

Allan Vinther og Michael Stenveis øl-skole flytter nu til Arena Nord, hvor der 30. november er mulighed for at smage sig gennem 21 forskellige øl-mærker. Arkivfoto: Bent Bach

FREDERIKSHAVN:Det startede i marts med en øl-skole på Restaurant Vægteren, og siden er det bare vokset.

Interessen for god kogekunst og øl, masser af øl og alle mulige forskellige øl, er stor. Så stor, at Restaurant Vægterens rammer i Havnegade ikke kan rumme de mange øl-elskere.
Fredag 30. november inviterer Allan Vinther og Michael Stenvei til G7 topmøde i Arena Nord, med syv danske bryggerier.

21 forskellige øl på én aften

Under overskriften ”X-treme Beer Battle Night” præsenterer de syv bryggerier nogle af deres bedste produkter, som deltagerne skal smage på og bedømme.

- Først præsenterer hvert bryggeri sin bedste øl. Derefter byder Vægteren på buffét, inden deltagerne skal battle mellem 14 forskellige ekstremøl, forklarer Michael Stenvei om konceptet.
Alt i alt 21 forskellige øl, altså, så det er en god idé at lade bilen blive i garagen.

Plads til 200

De syv bryggerier, der stiller op, er Amager Bryghus, Hornbeer, Djævlebryg, Beer Here, Stronzo Brewing Co., og Det Lille Bryggeri.
Der bliver plads til 200 deltagere i G7 topmødet, og de første 90 billetter ér solgt.
Og skulle alle ikke have fået stillet tørsten, er der afterparty på The Jolly Butcher.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.