Øl fra de gamle brygmestre

Ølsmagning ville ikke have været noget nyt for gråbrødrene

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Monrad & Rislund, parret bag Totalpetrolium, udgav i 1987 sangen "Øl er Gud", hvilket måske nok er en overdrivelse, men for Vorherres tjenere var den liflige drik i århundrede en Guds gave, som sikrede dem mod de dårligdomme, urent vand kunne føre me

Havde munkene, der i sin tid levede i Gråbrødrekloster, kigget indenfor til en gang juleøl i det underjordiske museum i Algade med resterne af deres kloster, ville udskænkningen ikke have været så fremmed for dem, som man kunne tro. For munkene selv hørte indtagelse af øl hverdagen til, og de var selv ivrige bryggere af øl gennem mange hundrede år. Nogle klostre, eksempelvis i Belgien, er blandt de fremmeste ølbryggere den dag i dag. Udgangspunktet for fremstillingen af drikke med alkohol var grundlægger af benediktinerordenen Benedikt af Nursia's ord om, at "Man skal nyde godt af naturens goder - det er Guds gaver. Men man skal ikke fråse i overflod". På tidspunktet for Benedikts anbefaling, år 529, lå alle klostre i Italien, så Guds gaver var druer, og følgelig var det vin, der blev fremstillet. Da munkene bredte sig ud over Europa og oprettede klostre i lande med mere tempereret klima, var det slut med vin. Munkene måtte finde ud af noget andet. Løsningen var øl, som sundhedsmæssigt var at foretrække frem for vand fra søer og vandløb, der ikke altid var lige rent, i særdeleshed ikke i byerne, som klostrene var en integreret del af. - Med øl var der sikkerhed for, at man ikke pådrog sig forskellige dårligdomme på grund af forurenet vand, forklarer Lars Nørbach, direktør for Nordjyllands Historiske Museum. Det fungerede på den måde, at forurenet vand gjorde det af med de gærceller, der var en forudsætning for brygningen af øl. Kom der øl ud af anstrengelserne, var vandet i orden. Munkene gik videnskabeligt til arbejdet, eksperimenterede med gær og malt og skrev det hele ned. Abbedissen og humlen Et af de store spring fremad for menneskeheden i den sammenhæng var, da den tyske abbedisse Hildegaard von Bingen i 1150 fandt ud af, at bitterstoffer i humle kunne konservere øl. Siden har humle været en fast bestanddel i øl. For mange klostre blev ølbrygning en stabil indtægtskilde, fordi øllet derfra var langt at foretrække fra den simple øl, mange husmødre bryggede derhjemme for at sikre familien ren drikkelse. Og fordi øllet på den tid erstattede vand, ville munkene have bemærket en forskel efter et par glas eller tre ved gårsdagens ølsmagning. Erstattede vand - Øl holdt ikke en så høj alkoholprocent, hvad der var meget fornuftigt i lyset af, at man drak flere liter hver dag, forklarer museumsdirektøren. For de 50-100 nutidsdanskere, der finder vej til museumskælderen i forbindelse med museets årlige ølsmagning i samarbejde med Søgaards Bryghus, rækker et glas øl eller to, mens de kigger på bygningsrester og menneskeknogler, herunder et helt skellet af en kvinde, som i sin tid blev begravet tæt på kirkegulvet. En kvinde af høj byrd - Den høje placering fortæller, at hun har hørt til de finere kredse, fortæller Rene Christensen fra museet. Jo tættere, man blev begravet på himmerig, desto kortere tid fik man i skærsilden, og jo bedre tog munkene sig betalt for begravelsen. I dagens anledning skænker Rene Christensen juleøl for de besøgende, som er ekstra velkomne ovenpå den sløjeste sæson publikumsmæssigt set i de henved 10 år, kældermuseet har eksisteret. Indbrud kostede besøgende Et indbrud i automaten, hvor man skal betale for turen under jorden, har gjort, at elevatoren og dermed museet bortset fra ved særlige lejligheder var lukket fra februar til 10. oktober i år. - Først havde vi et københavnsk firma til at forsøge at reparere automaten, men først da et lokalt firma kom til, lykkedes det. Det har kostet os cirka 15.000 besøgende ud af de 25.000 der årligt er i klostermuseet, fortæller Lars Nørbach, som derfor håber på, at nogle af julegæsterne tager resten af familien med ned under jorden ved en senere lejlighed.