Øl og uskyld i muntert mix
Opdateret kl. 15:08
Øl og uskyld er ikke nødvendigvis to sider af samme sag.
... Men det vil det være torsdag 1. december, når ølentusiasten Carsten Berthelsen kommer til Hadsund for på det lokale bibliotek at causere over temaet "Øl & Uskyld".
- Vi garanterer for, at ikke et øje er tørt, ikke et smilebånd vil hænge slapt ned, og at alle hjerter bliver overvundet af den gode historie, af øl og af humor-eksperten Carsten Berthelsen, lyder det på forhånd fra Ole Larsen, Mariagerfjord Bibliotekerne.
Carsten Berthelsen er oprindeligt uddannet som lærer, men det er nok især som erklæret øl-entusiast og forfatter til flere bøger om øl, han er blevet offentligt kendt.
Udover øl er Carsten Berthelsen også meget interesseret i gammel rock fra 60’erne og 70’erne - og for røgede single malt-whiskyer.
På aftenen i Hadsund taler han også om danske underholdningsfilm i 1950erne, hvor publikum strømmede i biografen som aldrig før - eller siden.
Og så indgår øl naturligvis også som en ganske særlig ingrediens i aftenens løb.
Billetter til arrangementet kan købes på Mariagerfjord Bibliotekerne eller via hjemmesiden himmerlandsbilletten.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.