Tyverier

Øl og vand stjålet fra arbejdsskur

NØRRE TRANDERS: Det var ikke Thor, der blev stjålet i Nørre Tranders, men derimod en kasse Tuborg fra et arbejdsskur på Holstebrovej, som i weekenden blev ramt af indbrud. Arbejdsskuret tilhører ifølge politiets oplysninger Aalborg Kommunes tekniske forvaltning. Indbruddet skete mellem fredag kl. 14.30 og lørdag til aften, da det blev opdaget, at et vindue til mandskabsvognen var brudt op. Udover en kasse øl blev der stjålet en kasse halvliters Harboe-sodavand. tino