Jammerbugt

Øland får billigere varme - igen

Øland Kraftvarmeværk fik overskud for tredje år i træk

Af Michael Kristiansen

jammerbugt@nordjyske.dk

ØLAND:Det var ikke uden grund, at bestyrelsen var glade for at møde medlemmerne på generalforsamlingen. De kunne nemlig præsentere et overskud i regnskabet, samt beslutningen om igen at sænke prisen på varmen.

- Det er nu to år siden, at Øland Kraftvarmeværk tog sit træpillefyr i brug. Beslutningen om at etablere et træpillefyr har vist sig at være god og har betydet, at det er tredje år i træk bestyrelsen præsentere et overskud.

I regnskabsåret 2014/2015 er der et overskud på 440.000 kroner, som tilbageføres til forbrugerne, fortæller Kresten Kodal Sørensen.

Derudover er Øland Kraftvarmeværks økonomiske situation, ifølge bestyrelsen, så stabil, at prisen sænkes igen. Konkret betyder, det at varmeprisen sænkes fra 55 til 47 øre pr. kWh eksklusiv moms.

På et standard 130 kvm hus svarer det til, at varmeprisen samlet falder fra 18.000 kr. til 16.200 kroner. Det vil sige en besparelse på 10 procent.

Den nye pris gør værket kommer til at ligge på niveau med fjernvarmeprisen i Halvrimmen-Arentsminde (16.800 kroner) og Brovst, 16.200 kroner). Den ny varmepris træder i kraft fra den 1. juli 2015.

På generalforsamlingen var der genvalg til de tre bestyrelsesmedlemmer, der var på valg. Bestyrelsen består af: Bjarne Frost, Per Mortensen, Bent Petersen, Frederik Møller, Karsten W Jensen og Kresten Kodal Sørensen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst