Øland Karate til Shuri Cup

To unge fra Øland var til Shuri Cup i København

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Asger Krage Dreier i kamp.

ØLAND:Det var med sommerfugle i maven, at Frederik Bisgaard og Asger Krage Dreier sammen med formand Henrik Vandrup tog til København for at deltage i deres første stævne i karate.

- Frederik og Asger har trænet karate i lidt over et år på klubbens børnehold og skulle deltage i kata (skyggeboksning), fortæller Henrik Vandrup, karateklubben Shuri Ryu Øland..
Det var en stor oplevelse for begge at skulle deltage i et stævne.
- De var meget spændte på hvordan det skulle gå. Måske lidt for spændte, for begge blev ramt af lampefeber i deres første kata og præsterede derfor under niveau og tabte deres første kamp.
Efter at have prøvet den uvante kampsituation med tre dommere i jakke og slips som sidder i ringhjørnerne og vurderer en fra top til tå kombineret med lidt ekstra øvelse og coaching inden anden runde, så tog pokker ved de to kæmpere.
De præsterede begge med de bedste kataer, de nogensinde har udført. For Frederik var præstationen oveni købet så god, at han slog sin modstander med alle tre dommerstemmer. Det var ikke nok til at gå videre, men for begge deltagere var det godt at slutte af med en god præstation.
- Klubben håber at kunne deltage med endnu flere folk næste år, fortæller Henrik Vandrup.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Slagsmål ved havnen i Aalborg: 19-årig stukket med genstand
Luk