Hals

Øland vandt alle fire matcher

Øland Golfklub fortsatte de gode takter i mandagens matcher i Royal Unibrew turneringen og opnåede igen sejre i alle fire matcher.

For holdet i A rækken, der spillede på hjemmebane, blev det til en sejr på 6-5 over Aars Golfklub. Og med samme cifre sejrede Øland i C rækken på hjemmebane over Ørnehøj Golfklub. I B rækken var Øland på besøg i Dronninglund, og det blev til en sikker sejr på 8-3, mens Øland i D rækken på udebane besejrede Hals Golfklub med 7-4.