Jammerbugt

Ølands petanque-mester

Aktivitetsudvalget under Øland Beboerlaug havde i år sat en ny aktivitet på programmet for sommerfesten - en petanquekonkurrence. Svend E. Poulsen (SEP) havde doneret en vandrepokal.

Eivin Mathiesen (tv.) blev den første Øland-mester i petanque og fik dermed vandrepokalen til låns af Svend E. Poulsen.

Eivin Mathiesen (tv.) blev den første Øland-mester i petanque og fik dermed vandrepokalen til låns af Svend E. Poulsen.

Eivin Mathiesen vandt og blev dermed første pokalvinder. Nummer 2 blev Ole Nielsen fulgt af Sanne Løfqvist. - Der var otte deltagere, hvilket må siges at være tilfredsstillende i betragtning af, at det var en ny aktivitet til Ø- festen. Spillet blev afviklet som lynpetanque med tre runder. Spillet foregik på græs, idet der endnu ikke er etableret en egentlig petanquebane på Øland, fortæller Svend E. Poulsen.