Bryggerier

Ølbrygning på skemaet

{ KØBENHAVN: Danskernes hang til øl fra mikrobryggerier får nu AMU-Center Syd til at sætte ølbrygningens ædle kunst på skemaet. I løbet af en uge kan kursisterne stifte bekendtskab med teknikken og hemmeligheden bag en velskænket øl, forklarer underviser Per Johnsen. - Der sker i øjeblikket en vældig opblomstring på mikrobryggerierne, og uddannelsen vil både henvende sig til folk på de små bryggerier, men også de der er på de store bryggerier i Danmark, siger han. Ølinteresserede kursister vil fra foråret - og hvis ministeriet siger god for uddannelsen - blive indført i emner som mikrobiologi, rengøring, samt hvordan kemikalier anvendes på den rigtige måde. Per Johnsen understreger, at forløbet ikke ender med titlen brygmester. På Den Skandinaviske Bryggerhøjskole har direktør Axel Kristiansen også lagt mærke til danskernes interesse for øl fra små bryggerier. /ritzau/