Øl

Øllet ud af skammekrogen

INDVORTES:Vinsmagning er for længst blevet en anerkendt fritidsaktivitet i takt med, at vinen har fået en fremtrædende plads på de danske middagsborde. I samme periode er den traditionelle danske drik, øllet, gradvist blevet placeret mere og mere i skammekrogen. Men øllet - vel at mærke af de mere eksotiske typer - er dog igen ved at vinde indpas, og en række foreninger, klubber og lav eri de senere år skudt op i kølvandet på øllets renæssance. Også Skørping burde have sådan en forening, mener John Jensen, der har indkaldt alle interesserede til stiftelsen af "Bettefandens øl-laug". Formålet, som man kan læse om på hjemmesiden www.bettefanden.net, er i al sin enkelhed at skabe et forum for "at nyde og snakke om godt øl". Tanken er, at skiftende foredragsholdere skal gøre medlemmerne klogere på det gode øl, som dog også skal afprøves på foreningens øl-aftener. Det fremgår, at John Jensen har gjort sig visse overvejelser om det etiske grundlag for foreningen. Således vil sammenkomsterne blive planlagt, så "man kan deltage uden at komme i konflikt med færdselsloven", og foreningen operer også med en egentlig alkoholpolitik. Hvad den går ud på, kan man finde ud af på torsdag på Kulturstationen, hvor Bettefandens øl-laug formelt stiftes.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst