Ølsalg er gået dramatisk tilbage i Tyskland

Øldrikkernes land har slået hånden af humlen

BERLIN:Salget af øl i Tyskland er faldet dramatisk efter indførelsen af dåsepant, og mange arbejdspladser er i fare for at blive nedlagt på landets bryggerier. Tyskland, der er berømt som øldrikkernes land, oplevede i årets tre første måneder det største fald i salget af øl i efterkrigstiden. Ifølge tal, der blev offentliggjort tirsdag af det føderale statistiske departement, blev der solgt lidt over 2180 millioner liter øl i det første kvartal mod 2400 millioner liter i den samme periode sidste år. Faldet på 10,5 procent svarer til mængden af vand i 200 svømmebassiner med olympiske mål. Bryggerierne, der igennem en årrække har oplevet faldende salg, mener, at dåsepanten fra årsskiftet har forværret deres situation, og lederen af de tyske bryggeriers sammenslutning, Peter Hahn, frygter, at omkring 1000 jobs er i fare, hvis ølsalget fortsætter med af falde. Det tyske Bryggeriforbund forudser et faldende salg på 10 procent henover hele året, og det er fremfor alt dåsepanten, som får skyld for tilbagegangen. - Mange bryggerier har haft en tilbagegang i salget på op til 70 procent, sagde forbundets forretningsfører, Erich Dederichs, i denne måned. Han tilføjede, at stigende omkostninger sammen med det faldende salg kan medføre stigende ølpriser i år. Også nye blandingsdrikke fra bryggerierne, som ellers har været en stor succes i de senere år, er blevet solgt mindre i årets første kvartal. Til gengæld er salget af tysk øl i udlandet gået frem med tre procent. Tyskland har i dag 1279 bryggerier, hvoraf langt over over halvdelen er ældre og traditionsrige mindre bryggerier i Bayen, Baden-Württemberg og Nordrhein-Westfalen. I forbundsrepublikken findes der 52 store bryggerier. De indgår i landets 15 storkoncerner, som er opstået gennem dramatiske bevægelser og fusioner i bryggeri-sektoren i de årtier, hvor ølforbruget har været faldende. Hvor der i 1992 blev drukket 142 liter øl årligt per indbygger, så var tallet sidste år faldet med over 20 liter til 121,5 liter per indbygger årligt. Den tyske "superminister" Wolfgang Clement, der blandt andet har ansvaret for økonomi og arbejde, har i et forsøg på skabe mere opmærksomhed omkring den traditionsrige industri demonstreret sit talent for at drikke øl hurtigt. I sidste uge drak ministeren et glas Kölsch på rekordtiden 1,5 sekund, da bryggerierne i Köln markerede årsdagen for det 487 år gamle renheds-påbud for øl. - Jeg kan drikke et glas med 0,2 liter Kölsch hurtigere end nogen af jer kan drikke en snaps, fastslog Clement, inden sin præstation, som sikrede ham titlen som "Tysklands ølambassadør". Renhedspåbudet for øl, der blev indført i 1516 af den bayerske hertug Wilhemlm IV, betyder, at øl kun må fremstilles af tre ingredienser: malt, humle og vand. Påbudet er en væsentlig del af baggrunden for, at tysk øl anses for at være den måske bedst i verden. I dag er det især vanskeligt for mange bryggerier i mellemklasse-størrelsen at klare sig, mens ganske små bryggerier klarer sig godt ved at værne om lokale særpræg. Marketingchef Werner Jaing fra bryggeriet Brinkhoff i Dortmund understregede for nylig over for Ritzau, at der er sket markante ændringer i den socialde adfærd siden 1970'erne, som har svækket øls betydning som en udpræget social drik i dagligdagen. - Det er vanskeligt at sige præcist, hvornår det ændrede sig. Lyse pilsnere med lavt alkoholindhold var en væsentlig del af baggrunden, ligesom det øgede vinforbrug spillede ind. Men den største udfordring for bryggerierne kommer ikke fra øget vinforbrug, men ligger i de radikalt ændrede drikkevaner hos unge, pointerede han. De 15 tyske storkoncerner sidder i dag på 66 pct. af markedet og producerer tilsammen 70 millioner af de ialt 110 mio. hektoliter øl, der brygges i Tyskland hvert år. Kun 10 pct. af den samlede produktion eksporteres. Udenlandske koncerner som Heineken og Carlsberg har i dag en væsentlig indflydelse på udviklingen i forbundsrepublikken, og i 2010 venter eksperter, at mellem 40 og 50 pct. af de tyske bryggerier vil være påvirket af udenlandsk kapital. /ritzau/