Ømme mavemuskler af at blæse

Unge musikere samlet på træf

8
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Simon Schou synes musikken er fantastisk - og så skal han spille solo til aftenens koncert.

Lyden af mange blæserinstrumenter kommer én i møde allerede i Musikhusets forhal - er det ikke ... jo det ER titelmelodien fra "Pirates of the Caribbean" - og der er blæs på! Tirsdag og onsdag i denne uge var 60 musikskoleelever - med det til fælles, at de spiller et blæseinstrument - samlet sammen med deres musiklærere for at øve. Målet var - udover en koncert med de yngste deltagere på Ørnevejen Skole - en fælles koncert den sidste aften, hvor tilhørerne blandt andet skulle høre berømt filmmusik udsat for blæsere. Det er nemlig årets tema på de fælles øvedage, der har fået navnet "Blæserdage," fortæller Musikskoleleder, Jan Jacobsen. NORDJYSKE besøger Musikhuset på dag to, hvor der bliver øvet i to grupper - én for de yngre og én for de lidt ældre. Sidste år var de ældste elever også repræsenteret, men de er i år involveret i musicalen, "Fame" og deltager derfor ikke. Succesdage Musikskolelederen tøver ikke med at sætte prædikatet "succes" på blæserdagene, for både elever og musiklærere får en masse ud af at øve sig sammen. Og det er ikke kun øvefællesskabet, der er vigtigt. Det sociale fællesskab vægtes også højt. - Hvis man for eksempel bor i Ålbæk og spiller altbasun, så er man måske den eneste, der spiller det instrument i Ålbæk, og så er det jo en rigtig god ting at komme her og møde andre, der spiller det samme instrument. Og så betyder det meget at spille i et orkester, forklarer Jan Jacobsen. Faktisk er det ikke kun eleverne, der nyder dagene. Det gælder også deres lærere. - De underviser jo hver for sig rundt om i kommunen uden at møde hinanden særligt tit. På den her måde får de også snakket med kollegaerne, siger Jan Jacobsen. Gang i mavemusklerne 11-årige Frederik Rendeman fra Frederikshavn var også med sammen med sin tro følgesvend, saxofonen, sidste år. Han synes, det har været nogle gode dage - selvom det også har været hårdt. - Jeg havde helt ondt i mavemusklerne i går, fordi jeg havde pustet så meget. Og jeg faldt altså næsten i søvn, da jeg øvede i går aftes, siger han med et stort smil. Simon Schou på 11 år fra Frederikshavn er helt enig - og så synes han ikke mindst, at ideen med at spille filmmusik er rigtigt god - og så er der jo også det der med at få fri fra skole, der heller ikke er helt dårligt. Alligevel kan han godt mærke en spændt flok sommerfugle nede maven. Han skal nemlig spille solo på sin trækbasun i temaet fra "Shrek".