EMNER

ØMU vil skille SF-vandene

Nordjysk SF'er frygter, partiet går for vidt

Jeg kan ikke andet end synes, at det er fantastisk, at vi er gået fra to til fem mandater her i Frederikshavn, siger byrådsmedlem Paul Rode Andersen.

Jeg kan ikke andet end synes, at det er fantastisk, at vi er gået fra to til fem mandater her i Frederikshavn, siger byrådsmedlem Paul Rode Andersen.

NORDJYLLAND:SFs holdning til ØMU-en er den politiske stillingtagen, der lige nu afventes med størst spænding, blandt partimedlemmerne i Frederikshavn. - Det helt store springende punkt i SFs profil bliver holdningen til ØMU-en, hvor vi for alvor er et nøgleparti, mener SF-byrådsmedlem i Frederikshavn Paul Rode Andersen. Han vurderer, at hvis SF dropper sit forbehold overfor EU-samarbejdet om økonomisk politik og valuta, så kan regeringen med sindsro sende sagen til folkeafstemning. Frygter SF går for vidt Og i netop det spørgsmål, frygter Paul Rode Andersen, at partiet går for vidt. - Jeg mener afgjort, at vi ikke må give køb på vores forbehold overfor ØMU-en, og der er lagt op til en heftig debat internt i partiet om den sag, understreger den nordjyske SF'er, der tidligere har været en skarp kritiker af partiets midtersøgende kurs i andre spørgsmål. Sluger for mange kameler - Vi er nogle, der mener, at partiet sluger for mange og for store kameler for at opnå regeringsduelighed sammen med socialdemokrater og radikale, siger Paul Rode Andersen og henviser til meldingen om, at partiet kan leve med 24-års regel og tilknytningskrav, hvis det kan skabe baggrund for et regeringsskifte. Også partiets stramninger i retspolitikken - blandt andet et krav om minimumstraffe på et år for at bære våben - skaber bekymring i SF-Frederikshavn. Det store SF-dilemma - Jeg synes, at Villy Søvndal drejer partiet for meget til højre, lyder det fra Paul Rode Andersen, der samtidig anerkender partiformandens "store gennemslagskraft, karisma, glimt i øjet og humor", som også partiet i Frederikshavn nød godt af ved valget for nylig. Et dilemma, der meget godt beskriver partiets situation lige nu. - Jeg kan ikke andet end synes, at det er fantastisk, at vi er gået fra to til fem mandater her i Frederikshavn - og det er ikke alene de lokale politikeres fortjeneste, men også Villy-effekten, erkender Paul Rode Andersen, der har siddet i byrådet siden 1990. Fra 40 til 120 medlemmer - Vi har i mange år ligget på 40-45 betalende SF-medlemmer her i Frederikshavn - nu er vi oppe på 120, og det er et antal, som vi aldrig havde drømt om at komme i nærheden af - og det er bestemt også Søvndals fortjeneste. - Men der bør være grænser for, hvor store kameler vi skal sluge for at gafle vælgere, fastslår Paul Rode Andersen.

Forsiden


Breaking
Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem
Luk