Håndbold

Ønskelodtrækning for AaB Håndbold

AaB Håndbold fik en ønskelodtrækning til den europæiske EHF Cup for mænd, hvor holdet træder direkte ind i tredje runde.

AaB, der var blandt de 16 seedede hold, skal møde Wacker Thun fra Schweiz. Den første kamp spilles i Aalborg i weekenden 8.-9. november, mens der er returkamp en uge senere. AaB's sportschef Jan Larsen havde på forhånd peget på en modstander fra Finland, Østrig, Holland eller netop Schweiz som optimalt. Lodtrækningen i Wien gav på papiret en sværere opgave for det andet danske hold i EHF Cup, Århus GF, der skal prøve kræfter med Boavista fra Portugal.