Ønsker ægtepagt før mælkebryllup

Arlas producenter skal tilgodeses inden en fusion med økonomisk svagere Campina

ÅSENDRUP/BINDSLEV:En ægtepagt kan komme på tale i mælkebrylluppet mellem dansk-svenske Arla og hollandske Campina. Det har hele tiden været kendt, at Arla er storebroderen i forholdet, men siden fusionsplanerne blev fremlagt i december sidste år, har nye oplysninger gjort Campina til en mindre attraktiv brud i nogles øjne. I hvert fald hvis man kigger på hollændernes bankbog. Det har nemlig vist sig, at 30 procent af Campinas egenkapital er de tyske og hollandske andelshaveres. Penge, som de har indbetalt for medlemsbeviser som en slags depositum, så længe de er leverandører tilmejeriselskabet. Det faktum bør afspejle sig i fusionen, mener mælkeproducent Per Kristensen fra Åsendrup ved Løkken, som er medlem af Arlas repræsentantskab. Vil have ægtepagt - Fusionen er stadig en lige god idé, men det kan være, der skal laves en balance, hvor de får en lidt mindre andel af mejeriet eller vi på en eller anden måde fordeler tingene anderledes, mener Per Kristensen. - Vi har nogle værdier i Arlas, som er opbygget af danske og svenske mælkeproducenter, og dem vil vi gerne værne om, tilføjer han. Derfor mener Per Kristensen, at der skal laves en ægtepagt. - Vi kunne kræve at få noget af vores kapital ud eller kræve, at hollænderne putter noget mere ind. Danskerne og svenskerne har brugt ufatteligt mange penge, som er tjent ind i mejeriet, til at putte ind i mejeriet i de senere år. Det kunne være, at vi så i de næste fem år skulle lade være med at putte penge ind, men det skulle hollænderne alene gøre i den periode. Det ville gøre det lige, og lige børn leger bedst, mener Per Kristensen. Campinas hovedpine I Bindslev minder bestyrelsesmedlem i Arla, Kaj Ole Pedersen, om, at det endelige fusionsoplæg endnu ikke er skrevet, men han kan også se en pointe i en ægtepagt. Kaj Ole Pedersen mener nemlig ikke, at den tredjedel af Campinas egenkapital, som består af medlemmernes depositum, skal være de oprindelige Arla-folks hovedpine. - Spørgsmålet er, om de kan tage pengene med sig, uden at der er andre hollændere, som indbetaler. Det skal afklares, og der kan en ægtepagt komme på tale, så dan at hvis der bliver en formueflugt, må de resterende skaffe pengene. Så er det deres ansvar, at den findes, forklarer Kaj Ole Pedersen, der også er formand for Mejeriforeningen. Gratis selskab Han frygter heller ikke, at samtlige hollændere pludselig beslutter at trække deres penge ud af Campina. - Hvis alle hollændere forlod selskabet, ville vi stå tilbage med et selskab. Det overtager vi jo så gratis, og den fælles egenkapital kan de ikke tage med sig, påpeger Kaj Ole Pedersen, men tilføjer, at frygten for dét er grundløs. - Hollænderne betaler så meget for deres mælkekvoter, så selvfølgelig vil de producere mælk. Der er mange hvis'er endnu, og vi mangler at få hollændernes egen tilkendegivelse af, hvad de vil gøre for, at vi kan få en situation, som er acceptable for alle, pointerer Kaj Ole Pedersen. Graven for andelsmælk Det har også været foreslået, at Arlas mælkeproducenter - tilsvarende hollænderne - ved en fusion også skal have medlemsbeviser og dermed en pengepose hver af Arlas formue, men i Åsendrup tiltaler den idé ikke Per Kristensen. - Leveringsbeviser er ligesom at grave de første spadestik i graven for dansk andelsmælk. At andelstanken forsvinder. Min overskrift i det her er, at vi enten har et andelsselskab for frie, fremtidige bønder eller at vi har et anparts-/aktieselskabs-lignende mejeri for de bønder, der ophører, argumenterer han.