Brønderslev

Ønsker alternativ

Flere forslag at vælge imellem omkring heldagsskole

Ole Jespersgaard: - Flere skal spørges.

Ole Jespersgaard: - Flere skal spørges.

BRØNDERSLEV:Børne- og skoleudvalget vil gerne have flere forslag at vælge imellem omkring det fremtidige tilhørsforhold for Brønderslev Heldagsskole.

Forvaltningen foreslår, at heldagsskolen i Ø. Hjermitslev ledelsesmæssigt tilknyttes Søndergades Skole.

Desuden ændres målgruppen, så det kun er til og med 6. klasse, mod nu 7. klasse.

På sigt er det planen, at flytte Heldagsskolen til en anden skole, og på længere sigt nedlægge heldagsskolen som selvstændig skole.

- Vi mener, at det er påkrævet med et alternativ. Det kan for eksempel være Toftegårdsskolen, siger formand for børne- og skoleudvalget, Ole Jespersgaard (S).

Ole Jespersgaard fortæller, at udvalget har ønsket sagen udsat til en ny folkeskolelov er vedtaget.

- Vi kender ikke konsekvenserne af den ny lov, for eksempel, hvilke lokaler, der er til rådighed.

Ole Jespersgaard mener også, at skolebestyrelser, MED-udvalg med flere skal spørges. Der er ikke nogen skolebestyrelse for Hedegårdsskolen, så derfor er det personalet, der skal høres.

Ole Jespersgaard understreger, at også handicaprådet bør høres.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.